Menu

Art Hub Copenhagen lancerer tre nye publikationsserier

I arbejdet med at give rum, tid og sprog til kunstnere og det kunstneriske eksperiment præsenterer Art Hub Copenhagen tre publikationsserier: Interview, Teori og Andet.

De første syv publikationer udkommer i september 2022 og kan efterfølgende købes i kunstbutikken SKITSE.

De første publikationer indeholder tekster af, om og med: Kasper Hesselbjerg, Karen Barad, Steffen Jørgensen, Alexandra Hunts, Mia Edelgart, Thoravej 29 og Adam Khalil.

De lanceres ved en event torsdag den 22. september 2022 kl.19.00-21.00 på Halmtorvet 27, 1700 København V.

Læs mere om de enkelte publikationer her.

~

DE TRE SERIER

Interview er baseret på samtaler med kunstnere, der har været i residency hos Art Hub Copenhagen. Sammen med en interviewer og en gæst præsenterer kunstneren her sit arbejde i ord og billeder: ikke bare ét værk eller en én udstilling, men aktuelle processer, tanker og daglige udfordringer. Interview-serien er på engelsk.

Teori tager udgangspunkt i filosoffen Rosi Braidotti’s definition af teori som en form for organiseret fremmedgørelse fra de dominerende værdier. Bogserien vil præsentere udgivelser, der er relevante for tænkningen af kunst og kuratorisk praksis i dag. Teori-serien er primært på dansk.

Andet er i sin grundstruktur inkonsekvent, fordi den aldrig ligner sig selv og altid kan indeholde noget forskelligt. Udgivelserne udfolder et kunstnerisk projekt, billeder, ideer eller blot strøtanker og forbliver dermed – i al sin andethed – sig selv. Andet-serien kan være på både dansk og engelsk.

~

Alle publikationer er initieret af Art Hub Copenhagen og designet af Alexis Mark.

Støttet af Statens Kunstfond, LA Box ENSA og Novo Nordisk Fonden.

Art Hub : is an international art institution aimed at supporting the young contemporary art scene

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12